Velkommen til BIRKEHUSET

Før du  starter i Birkehuset anbefaler vi, at du og dit barn kommer og hilser på. Vi vil vise jer huset, stuen  dit barn skal gå på og hvor dit barn skal have garderobeplads.
Der vil være en snak med personalet, fra den stue dit barn skal starte på.
I har mulighed for at stille alle de spørgsmål, I måtte have.
 

Når jeres barn skal starte i Birkehuset, vil det som oftest være på Splintestuen. Denne stue er vores vuggestue. Hele personale gruppen har været på kursus i præmature børn og kan derfor også mestre denne opgave.

Når barnet fylder 2.10 år vurdere vi, om det er tid til at flytte videre til næste stue, som er Stubbestuen. Her går børnene til de er ca. 4.5 år. Hvert år til april flytter vi børn til Rødderstuen. Her går de det sidste år, før de skal starte i SFO i april måned.

 
Velkommen i Birkehuset
Den første dag i Birkehuset skal I medbringe udfyldt kartotekskort ( udleveres ved besøg).
Dit barn får en kasse i garderoben til ekstratøj. Medbring også ekstra fodtøj og evt. sutsko (der er dog gulvvarme i institutionen).
Tjek altid kassen: Passer tøjet stadigt dit barn og passer det til årstiden.(Regntøj - gummistøvler og termotøj)
Det er altid  trygt ,hvis enten Mor eller Far har tid til at være her lidt sammen med barnet den første dag.
 
I er nu en del af  Birkehusets kultur.
Vi er en masse mennesker: forældre, pædagoger og børn, der i samspil skal have en dagligdag til at fungere, til gavn for alle.
For os at se, kræver det en gensidig portion åbenhed, fleksibilitet og  forståelse.

 

Det er et voldsomt skridt at tage, for et barn: at indordne sig og at forholde sig til ca. 50 andre personer.

Det er vigtigt, at vi som voksne, og især jer som forældre, prøver at sætte jer i barnets sted, for at forstå de forskellige reaktioner der måske kommer, både her i Birkehuset, men også derhjemme.

Det er hårdt arbejde at gå i daginstitution, så jeres børn har lige så meget brug for ferie og fridage som vi/ I har.

Det er vigtigt, at I  bestemmer: Hvornår og hvordan jeres dag skal se ud. Børn har ikke lagret så meget erfaring, at de er i stand til at tage særlig mange beslutninger, de bliver derimod meget frustrerede og stressede af det.